torsdag den 24. november 2016

Shanghai

Shanghai 14 dage med optræden på festival samt på udvalgte spots i byen.
Jeg havde min bror med denne gang. Han assisterede på keyboard med Ragtime og Rock n' Roll numre.
Vi blev rigtigt godt modtaget og havde en god tur. Jeg fik også tid til at få lavet et nyt kostume og fik købt nogle ting. Der er super meget gang i Shanghai, desværre kræver gadeoptræden specielle tilladelser så der er ikke så meget af det. Vi måtte selv nøjes med de programlagte events.
De fleste andre på festivalen optrådte med forskellige former for musik, solister på guitar, små bands, samt traditionel musik på fløjter samt strubesang osv. Der var også enkelte artister og dansere samt nogle som lavede ballondyr, foldeklip, samt andet håndarbejde.

Vi var også inde og se circus showet ERA http://www.shcircusworld.com der var et rigtigt godt moderne cirkus show med dygtige kinesiske artister.











lørdag den 15. oktober 2016

Ny hjemmeside ......... :-)

Så har jeg endelig fået opdateret det danske og det engelske site, der er stadig lidt små justeringer hist og pist, men det har været en ordentlig omgang. Jeg har valgt at udspecificere de forskellige muligheder. Desuden har jeg tilføjet en del ny grafik til sitet.
Som sædvanlig mangler jeg gode billeder fra mine optrædender. Så hvis du ligger inde med nogle så send dem gerne.
 

mandag den 12. september 2016

Bakken 2016

Sæson 2016 på Bakken vel overstået.
Lidt nye tiltag... Blandt andet ethjulet cykel et oldschool trick, som i en fart bringer mig rundt på hele området.
Sæsonen blev sluttet af i regnvejr på ethjuletcykel med ildstave i hænderne, wrumm :-)
Tanja var selvfølgelig bedre end nogensinde.
Jeg er nu tilbage på Remisen hos AFUK til regelmæssig daglig træning. Samt weekend jobs og alt det løse.


tirsdag den 15. marts 2016

Macau 2015-2016

Fire måneders optræden i Macau er nu vel overstået.


Galaxy Macau er et af Macaus største og fineste hoteller som med shoppingcenter, kasino, restauranter og underholdning dagen igennem, underholder primært kinesiske turister men også et internationalt publikum.

Jeg optrådte med mime, jonglering, ildshows balancetricks.

Vi havde lidt forskellige temaer bl.a. 
Halloween, jul, nytår, og kinesisk nytår.

I området optrådte også en del andre artister med bl.a. dans, trylleri, musik og ildshows.

Perioden bød for mit vedkommende også
på en hel del træning mellem de mange optrædener dagen igennen.